NyNaturfag

Lokalerne bør give eleverne mulighed for koncentration i stilhed. Der bør være steder, hvor eleverne kan få ro til at arbejde alene og steder, hvor de kan få ro til at arbejde i grupper. Virkemidler: Afskærmede nicher, åbne og afskærmede fokuszoner, åbne afgrænsninger og fysiske barrierer. Steder til koncentration i stilhed er integreret i laboratoriet, som er tydeligt inddelt i områder og zoner til forskellige formål. Lyssætning, farver og overflader signalerer, om stedet er til stilhed, og om der kan eksperimenteres eller arbejdes mere generelt.

Lokalerne bør give eleverne mulighed for koncentration i larm. Der bør være rum, hvor eleverne kan arbejde larmende uden at blive forstyrret af lærerens brug for ro til at tale og af de elever, der lige nu har brug for stilhed for at arbejde. Virkemidler: Grovværksted, døre, stærk rumbelysning, garage- eller værkstedsæstetik med stærke kontrastfarver eller rå overflader som beton og stål.

Lokalerne bør modvirke langvarig frontalundervisning og tilskynde til, at læreren bruger forskellige og varierede undervisningsformer. Der bør være mulighed for at undervise projektorienteret, hvor de forskellige naturfag indgår i en tværfaglig form. Lokalerne bør trække eleverne væk fra “skolebænken”. Virkemidler: Undgå “lærerens plads” og “lærerens territorium”. Skab møbler og indretninger, som giver store og mindre grupper mulighed for at se direkte på hinanden, i stedet for at hele elevgruppen har front mod læreren. Indretninger tænkes som små og store cirkler fremfor hestesko eller rækker. Samme møbler og udstyr til lærer og elever.

Lokalerne bør give eleverne mulighed for at udforske naturfaglige fænomener med det blotte øje, kroppen og sanserne, med finmotorikken og grovmotorikken og med avanceret udstyr. Udstyret skal virke, så læreren har tid til at undervise og vejlede eleverne, og så eleverne ser forsøgene lykkes og kan koncentrere sig om at forstå teorien.

Virkemidler: Ikke noget lærer-demo-grej, eller så lidt som muligt. Ikke nogen unødvendige låse. Undervisningsmidler frit tilgængelige. Brug de rumligheder, som er til rådighed – f.eks. rummets højde eller længde til fysiske eksperimenter.

Lokalerne bør give let adgang til inspiration (og svar på spørgsmål) – eksempelvis via forskellige håndbøger og Internettet. Lokalerne bør ligeledes give adgang til det udstyr og de materialer, der skal bruges i arbejdet. Virkemidler: Trådløs internetadgang uden begrænsninger i hele lokalet. Håndbøger, et lille bibliotek tilgængeligt, info-grafik, som gør det let at navigere og finde det rette udstyr og det rette sted til et eksperiment. Lad rummene fortælle, hvordan de er opbygget, hvor store de er, og hvordan konstruktionen er udregnet.

Lokalerne bør have en synlig, tiltalende æstetik. Der skal være et godt indeklima, en god akustik, et godt lys og tilpas variation i lyssætningen. Virkemidler: Farvesætning, kontrast mellem det rå og det fine, knald på gulvfarverne, målrettet variation i lysstyrken – for eksempel kraftig rumbelysning over eksperimentborde og i rum, hvor der kan larmes, og mørkere nicher eller læsepladser med punktlys, hvor man skal have ro til fordybelse. Materialeægthed og stoflighed, som appellerer til sanserne. Brug farverne til at skabe ro og sammenhæng eller til at larme og give kontrast.

Lokalerne bør indbyde til, at eleverne kan lege og lære sig ind i naturfaget gennem forskellige roller. Rent fysisk skal der være god plads til alle, så læreren under et tema kan planlægge forskellige opgaver for eleverne, og så eleverne oplever at kunne bevæge sig rundt og avancere i arbejdet. Der skal være funktionelt møblement og autentisk udstyr og materialer, som inspirerer eleverne til at leve sig ind i temaet og forskellige roller. Virkemidler: Generiske faciliteter (sjaskegulv, faldlab og obduktionsbord), farvesætning, indlejring af redaktionsområde. Forskellig iscenesættelse med autentiske elementer fra køkken, sygehus, bryghus, bryggers, slagteri, mejeri, laboratorium og autoværksted. Brug moodboards som inspiration til de enkelte områder. Er det et klinisk, hvidt laboratorium, en blågrøn operationsstue eller et Ferrari autoværksted?

“Arena” er et sted, hvor man præsenterer sine resultater for hinanden. Det er her, læreren kan starte og afslutte læringsforløbet, og det er her, eleverne kan fremlægge for de andre, hvad de har lært. Formidling er en meget væsentlig del af et læringsforløb; når man selv skal give udtryk for sin læring, sætter man egne ord og begreber på, og uddyber og fæstner dermed det lærte mentalt. Gode naturfagslokaler har et sted, der kan fungere som arena.

I Natur lab er der særligt fokus på beskidte/våde eksperimenter og forsøg, såsom kemiske eksperimenter, dissektion, bearbejdelse af plantedele, jordbundprøver og lignende. Alle naturens elementer som vand, vejr, jord, planter, liv, dyr, død og lort bringes i spil.

I videns Lab brainstormes der på ideer, der laves research på nettet, resultaterne debatteres, opdagelserne rapporteres i artikler eller på store plancher, film klippes og viden formidles for et publikum. Man sidder alene og fordyber sig, man samles i store grupper, man griner og diskutere eller man arbejder koncentreret på at forstå et resultat.

Værkstedet er et centralt element i konceptet. Et godt naturfagligt læringsmiljø har et dedikeret værksted – ikke skolens sløjdlokale, som ofte er optaget af andre, men et værksted specifikt til naturfagsforløbene med almindeligt værkstedsudstyr, som eleverne frit må bruge, og et tilhørende materialelager med “godt skrammel” – brugbare, tilpas store og små stumper af alt muligt anvendeligt.
Værkstedet er stedet hvor man koncentrerer sig i larm, og det skal derfor være placeret sådan at det ikke forstyrre dem der skal koncentrere sig i stilhed.