Makerspace

Et makerspace er legepladsen for medievidenskab, videnskab, fotografering, elektronik, IT-teknologi, 3D-print, drone- og robotteknologi, samt meget mere.

Der skal være rum til at eksperimentere, udvikle modeller og lege, da drivkraften blandt eleverne i makerspacelokalet er lysten og modet til at afprøve viden og hypoteser. Som i andre kreative rum er det vigtigt, at eleverne gives plads til at samarbejde om at udvikle innovative løsninger og teste deres viden i praksis.

I makerspace lokalet arbejdes der indimellem med 3D-modeller produceret på 3D-printere. Nogle 3D-printere øger risikoen for udvikling af sundhedsskadelig forurening, derfor skal man være opmærksom på at anvende procesventilation. Designet af makerspaces er rettet mod at sikre, at enheder og materialer er let tilgængelige. Her er IT-infrastruktur og adgang til strøm afgørende.

{

Elever lærer bedst når de er konstruktører af deres egen viden. Elever der undervises på en måde der respekterer deres læringsstil og dominerende intelligens bevarer det læringsengagement som de oprindelig kom i skole med.

– Dr. David Thornburg
Futurist and Founder, The Thornburg Center.