Outdoor

Der er meget at lære i og om naturen – og oplevelser udendørs giver desuden adspredelse og ny energi. Når undervisningen foregår udenfor klasseværelset til skolernes udearealer eller til skolernes nærmiljøer, medfører det en ændret rammesætning af undervisningen. Men det betyder også, at der er muligheder for at inddrage omgivelserne og viden fra omverdenen samt bedre mulighed for bevægelse.

Udeundervisningen kan foregå uden for skolens områder eller på skolens udeområder. Mange gange er skolens udemiljø et udmærket sted for eleverne at suge nye indtryk. Det kan være muligheden for at få fingre i jorden eller kigger på skyerne som inspirerer. Hovedsagen er at der er steder til udeundervisning, hvor eleverne kan arbejde i læ og ly for blæst, kulde, varme, regn mm. Der bør være godt med plads og et roligt sted til at udforske og arbejde koncentreret.

Det handler langt fra om at gøre ”udeskolen” til en stationær installation, men mere om at gøre uderum brugbare og let tilgængelige. Der skal nødvendigvis ikke meget til, for at forvandle uderum til læringsrum.

Et vigtigt parameter til at vælge de udemøbler som passer til udeundervisningen er, at møblerne skal være meget holdbare, have lang levetid og kan stå ude det meste af året.