Udfordring

Sofiendalskolen havde et stort fællesrum til indskoling og mellemtrin som manglede struktur. Der var problemer med støj, kvadratmetrene blev ikke ordentligt udnyttet og scenen slet ikke brugt. De havde et ønske om at inddrage scenen især i DUS-tid. Skolen ville gerne kunne bruge fælleslokalet mere i undervisningssammenhæng og tage klasser eller grupper ud til undervisning.

Samtidig ville skolen gerne have et “rum” til børn der havde brug for at få afladt energi i undervisningssituationen. Det var et klart ønske at få inkluderet et stort klatrestativ på fælleslokalet, som er tæt på undervisningslokalerne, for at give eleverne mulighed for hurtigt at kunne gå ned til klatrestativet i 5 min, for derefter også hurtigt at kunne vende retur til undervisningen.

Løsning

Skolen havde et ønske om at tematisere det store fællesområde og skabe rum med forskellige temaer, som man kunne bevæge sig igennem. Der skulle i alle temaer være nicher og rum til både fællesskab, gruppearbejde og fordybelse. Temaerne blev: “Byen”, “Skoven” og “Havet”. Temaerne blev også retningsgivende for de farver, der blev valgt i indretningen og senere til fotostater, der pryder væggene. Den grønne plads med Scenekasser og grønne Penta sofaer er skovtema. De blå farver er “havet” med blå Penta sofaer og blå fotostater med havdyr. De gule farver med et stort organisk gruppebord og “Byhuse” er byen.

Løsningen er blevet et gennemarbejdet aktiverende læringslandskab med varieret indretning, hvor børn elsker at lege og lære. Det indendørs klatreanlæg er udført i samarbejde med Kompan.

Resultat

I fælleslokalet foregår der mange aktiviteter bl.a. er der også blevet integreret et område med Green screen. Skolens madbod er der også plads til. Der er ikke integreret kantineområde i fælleslokalet, da eleverne spiser i klasserne.

Skolen har med den nye indretning fået den struktur de har manglet og de funktioner de brændende har ønsket sig. De har fået mulighed for gruppearbejde i forskellige zoner, samt plads til både afslapning og opladning.

Underviseren har nu mulighed for, at sende det kropslige aktive barn en kort tur hen til klatreområdet, så det kan returnere afladt til undervisningen i klassen. Indretningen gør det muligt, at have et højt aktivitetsniveau ved klatrestativet og samtidig opnå ro til fordybelse i “Byen” som har lukkede og afskærmede “Byhuse”. Der er aktive zoner og rolige zoner. Noget for både piger og drenge og alle elevtyper.

Indretningen og oplevelsen af at være i fællesområdet er nu dynamisk og visuelt lækkert med variationen i det høje og lave, bløde og lukkede møblement, som også gør, at lydbilledet i det store højloftede rum er blevet forbedret.

Resultat

De afskærmende byhuse danner sit eget rum-i-rummet, hvor elever har deres eget rum uforstyrret fra Klatreanlægget. Der er små huller i de afskærmende bagplader, som gør at man stadig kan følge lidt med i, hvad der sker på den anden side af møblet. En kreativ detalje som gør møblet interessant og legende for eleverne.

Personalerum

Sidst men ikke mindst, har Sofiedalskolen indrettet deres personalerum med skønne, bløde sofahjørner, der skaber et roligt sted for samtale og afslapning og kaffepauser. Samtidig er der høje borde og stole til frokostpauser, et præsentationsområde i midten til personalemøder. Runde borde og stole til små, uformelle sociale sammenkomster eller udveksling af information. Farverne i stuen er rolige og afdæmpede. I nogle af møbelgrupperne bruges lamper til at øge intimiteten. Den store fotostat på bagvæggen bruges til at forstørre rummet og til at understrege den åndelige ro i rummet. Det er her lærerne oplader til næste lektion.