Fonden Ørting
Fonden Ørting er en skole beliggende i Odder Kommune. Skolen har tidligere fungeret som en gammel folkeskole, som senere er blevet ombygget til et skole- og botilbud for unge i alderen 14-23 år med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Ét af skolens formål er at give eleverne et bedre forhold til uddannelsessystemet.
Skolen havde et stort ønske om en indretning med fokus på lyd, lys og rolige farver. Alle elever blev inddraget i processen; de ønskede en skole som ikke lignede en traditionel skole. Den skulle være hyggelig og føles hjemlig.
Fællesrum
Når man træder ind i det lyse og rumlige fællesrum, bliver man først mødt af det bløde hjørne med Meeter hjørnesofa, søjleborde, Pif puffer og Hendrix XL lænestole. Tæppet er med til at skabe en hjemlig følelse samt bidrage til en god akustik i rummet. Det bløde hjørne bliver fint belyst af Under the Bell pendlen.
Efter skolen har taget rummet i brug, har de erfaret at særligt det bløde område giver mulighed for at skabe et andet nærvær til eleverne. Bl.a. er det blevet brugt af eksterne oplægsholdere til at skabe større kontakt til eleverne. På denne måde opleves det mindre som en undervisningssituation.
Fællesrummet er et multifunktionelt rum, som både anvendes som indgangsparti, opholdsrum, grupperum og spiseområde. For at skabe en opdeling af rummet er der placeret to plantekasser på hjul, som på samme tid også skaber liv og miljø med de grønne planter.
Fællesrum
I den anden del af lokalet findes spisepladser til både lærere og elever, alle spiser sammen. Skolen valgte Dry stolen fra Randers Radius, som med sit lette udtryk og fleksible sædeskal, giver en behagelig siddestilling. Under the Bell pendlen hænger over alle borde, for at skabe rum-i-rummet. Er der behov for at en elev vil sidde for sig selv, er et søjlebord med Dry stole placeret ved vinduespartiet.
Bagerst står et flygel samt fire Pif-Paf puffer, som eleverne kan sidde på og nyde musikken.
Lille fællesrum og opholdsrum
Det lille fællesrum er indrettet med fokus på ”en hyggelig dagligstue”, hvor både lærere og elever kan mødes til et spil og holde pausen sammen. Elevernes ønske om bløde områder ses i form af Meeter hjørnesofaen, hvor Under The Bell pendlen giver et varmt lys til rummet.
Opholdsrum
I skolens opholdsrum er der både køkken, spisepladser og et spillehjørne. Rummet bliver anvendt til klasseundervisning samt madlavning. Behovet var derfor for et område, hvor eleverne også kunne sidde sammen og nyde et måltid.
For at skabe arbejdspladser i ståhøjde, er to gavlborde med Dry barstole placeret. Her kan eleverne arbejde med deres opgaver eller tage en pause med et puslespil.
Klasserum
Klasserummet er møbleret og indrettet med rolige farver. Der var et behov for, at otte elever fik deres egen faste plads i undervisningen. Alle borde er placeret med front mod tavlen. Det sidste bord er blevet placeret i et hjørne for sig, for at tilgodese elever, der har brug for ro til fordybelse.
I midten af lokalet er læreres område. Eleverne har derved let adgang til hjælp og vejledning. Derudover har lærerne en større kontakt til eleverne ved at sidde i midten af lokalet fremfor oppe ved tavlen.
I klasselokalet findes der intet ophæng på væggene. Dette er for at undgå visuelle forstyrrelser. For at forbedre akustikken i klasserummet, er der blevet monteret akustikplader flere steder.