Faglokale

Det ene faglokale er indrettet som et idégenereringslokale, hvor eleverne både kan skrive på whiteboards på væggene, på højbordene som har whiteboardlaminat og på de flytbare Note tavler, der hænger på væggen. Note tavlen er en dobbeltsidet whiteboardtavle med sort gummiramme, som er fremstillet i letvægtsmateriale, og er dermed let at tage med sig. Note kan hænges i det medfølgende vægbeslag eller stilles direkte mod væggen efter behov.

Faglokale nr. 2

Det andet faglokale er indrettet efter tre zoner – en formidlingszone, en arbejdszone og flere små fordybelseszoner.

Faglokale nr. 2

I formidlingszonen er der placeret scenekasser både med og uden polstring. Scenekasserne er placeret i to niveauer, så alle elever har udsyn til tavlen og til læreren. De runde søjleborde foran scenekasserne kan bruges som mindre gruppearbejdspladser eller som skriveplade, når der skal tages notater under formidling. Lærerstationen består af en ståpult, samt en Orion gas stol.

Faglokale nr. 2

I arbejdszonen står et stort klippebord, som både rummer opbevaring til forskellige materialer og et stort og rummeligt arbejdsbord i højden. Klippebordet bliver en central del af rummet, hvor mange elever kan samles til idégenerering eller kreative projekter, som kræver god bordplads.

Faglokale nr. 2

Rummets fordybelseszoner består af en Moodboard bænke med søjleborde til, hvor eleverne kan sidde uforstyrret. Ydermere er der flere steder ophængt bordplader på væggene, som giver arbejdspladser, der peger ind mod væggen.

Bagerst i lokalet står det funktionelle Krea højskab, som er den ideelle opbevaringsløsning til det kreative miljø. Skabet har tre hylder foroven og en åben plads forneden, hvor den funktionelle materialevogn kan køres ind, når den ikke er i brug. Ydermere har skabet vitrinelåger med hærdet glas, så man også har overblikket over skabets indhold på afstand.