Børnehaveklasse
På Gildbroskolen ønskede de at indrette deres børnehaveklasser med fokus på leg, gulvplads til bevægelse og med øje for en god struktur i klassen. Derfor fik hver elev deres egen faste base med elevstol og elevbord. Bagerst i klassen blev to højryggede sofaer, en Podia og et Donut bord placeret, for at skabe rum til fordybelse, gruppearbejde og opbevaring af legetøj.
Podia er et hulemøbel i to plan med integreret opbevaringsplads og amfi-trappe. Møblet har mange funktioner og tilbyder hyggelige læsehuler til én eller flere elever. Det er endda muligt at kravle helt ind under amfi-trappen, for at få den fulde hulefornemmelse. Podia har desuden en lille formidlingszone på amfi-trappen. På siden finder man god opbevaringsplads til bøger eller lignende i reolens ni rum. Reolen kan enten vende ind i hulen eller ud i rummet.
PLC
Skolen ønskede at skabe et PLC, hvor det var muligt at samle eleverne til fællesformidling på Amfi-trapperne. For at skabe flere siddepladser, blev en Podia integreret i rummet. Podiaen giver desuden to gode huler til rummet – en foroven og en forneden. Derudover rummer den også en reol med god plads til PLCs mange bøger.