Kløften skole

10. klasse ved Kløften

I Haderslev kommune foregår 10. klasse på Haderslev kommunale 10. klassecenter: 10. klasse ved Kløften. Det er en skole, som holder til i flotte gamle bygninger fra 1840. Skolen er oprindelig blevet bygget til at være et hospital. 10. klassecentret i Haderslev var Danmarks første egentlige selvstændige skole for 10. klasse elever. Der er p.t. 7 klasser og skolen har fortsat elevfremgang.

Kloften2341 Kløften skole

Udfordringen

Skolen havde traditionelle stole og borde opstilling og var meget udfordret på pladsen, da flere lokaler på skolen er små. Dette gjorde, at eleverne ofte forlod klassen, når de skulle arbejde selvstændigt.

“10. klasse ved kløften er en skole, som ønsker at være på forkant med udviklingen og give de unge de bedste mulige betingelser for at trives, fremme deres læring, samt at rumme og inkludere forskellige elevtyper.
Vore undervisere ønskede større bevægelsesfrihed i rummet både for eleverne og lærerne. De ville gerne kunne variere undervisningen og imødekomme de enkelte elevtyper bedre end de kunne i de traditionelle rammer.”

– Bo Sjørslev Vesterbye, Skoleleder på Kløften Skole

 

Kloften 9834 Kløften skole

Løsningen

Skolen havde påbegyndt en større renoveringsproces og valgte derfor at udvikle alle skolens læringsmiljøer på én gang. Efter vejledning og forslag fra arkitekt blev processen sat i gang, da ledelse og lærere ikke var i tvivl om ønsket om forandring. Der blev indrettet læringsrum, der tilgodeser alle elevtyper samt læringspræferencer. Løsningen er varierede inventarløsninger, der understøtter formidling, fordybelse, samarbejde og kreativitet. Læringslandskabet er derfor indrettet varieret, møblerne er i forskellige højder, hårdheder og udtryk. Igennem de forskellige inventarløsninger er der mulighed for at øge elevernes bevægelse i løbet af skoledagen og giver eleverne flere muligheder i læringsprocessen.

”Undersøgelser viser at vi efter 2 uger kun husker 5 % af det vi får fortalt af andre og 10 % af det vi læser. Ved disse undervisningsformer er eleven passiv, skal vi op over de 50 % skal eleven være aktiv i undervisningen. Her er tallene lige pludselig helt anderledes og undersøgelserne viser at vi efter de to uger husker 90 % af det vi skal præsentere for andre. Ved at tænke indretningen på den rigtige måde kan vi nedbringe den tid, hvor eleverne er passive og opfordre dem til at agere aktivt i forhold til deres egen læringsproces. Derudover stiger motivationen selvfølgelig når vi opholder os i nogle mere inspirerende miljøer.” – Heidi Nørgaard Jensen, produktchef hos Højer Møbler A/S.

Resultatet

10. ved Kløften får nye elever hvert år. Dette gør, at skolen bliver eksperter i implementeringsprocessen, hvilket vi hos Højer Møbler følger nøje med henblik på at lave en ”best practice” manual sammen med skolen.

”Med den nye indretning blev der mere luft og plads i rummene, mere ro, samt større mulighed for fordybelse. Der har været meget positive tilbagemeldinger omkring at arbejde i læringsmiljøet og det har betydet, at læreren kommer mere rundt i klassen.”
– Bo Sjørslev Vesterbye, Skoleleder Kløften skole