Højer Møbler og Råt&Godt udlodder workshop i upcyclingskonkurrence for alle 4-7. klasser i Aalborg Kommune

I januar 2018 indgik Højer Møbler og Aalborg Kommune en indkøbsaftale om bæredygtige indkøb på skolemøbelområdet. Som et led i at kickstarte processen og tankegangen helt ude på skolerne udlodder Højer Møbler derfor en workshop i en konkurrence om at upcycle skolens gamle kasserede skolemøbler.

upcycling3 1 Vind konkurrence om at upcycle skolens gamle møbler!

Derfor får Aalborg kommunes 4.-7.klasser mulighed for at deltage i upcyclingskonkurrencen, hvor præmien til vinderklassen, netop er en workshop med det social økonomiske værksted www.raatoggodt.dk/ og www.hojermobler.dk

Klassen vinder et praktisk læringsforløb om møbel-upcycling, hvor eleverne efter en inspirationstur hos Råt&Godt skal idégenerere og med hjælp fra Råt&Godt prøve at upcycle skolens gamle skolemøbler til nye kreative og brugbare møbler, som de kan bruge I deres klasseværelse eller på skolen.

Vi håber, at eleverne som netop anvender produkterne hver dag, finder på nye, sjove, kreative og brugbare løsninger for hvordan skolemøbler af udtjente kasserede møbler kan genanvendes.

Den bæredygtige tankegang er nemlig godt for både kloden, mennesker, samvittigheden og den næste generation.

Eleverne skal gå på jagt på deres skole og finde de gamle møbler, som de vil prøve at upcycle. Det kan f.eks. være gamle ribber, lockers, reoler, tavler, katedre, borde eller stole. Vi er sikker på, der ligger en masse kreativ energi gemt og vi glæder os helt vildt til at se hvad eleverne kan finde på.

Skolen/kontaktlæreren kan læse mere om konkurrencebetingelserne her
www.hojermobler.dk/workshop-konkurrence.

Konkurrencen udløber den 6. maj, og vinderen udtrækkes den 10. maj.

thumb katederhule Vind konkurrence om at upcycle skolens gamle møbler!

Fakta:
Højer Møbler indretter innovative og aktiverende læringsrum og sælger skolemøbler. Højer Møbler arbejder for at skabe endnu flere bæredygtige løsninger til gavn for mennesker og miljø. Læs mere her: www.hojermobler.dk

Råt&Godt er et socialøkonomisk værksted, der motiverer, styrker og ruster udsatte unge socialt og fagligt til job eller ungdomsuddannelse. Råt&Godt upcycler gamle produkter og materialer til nye fede løsninger – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til. Læs mere her: www.raatoggodt.dk/