Flow og læring

Indledning

Begrebet flow fortjener særlig opmærksomhed, når man arbejder med indretningen af læringsrum. Flow betegner den mentale tilstand, som en person befinder sig i, når vedkommende er fuldstændig engageret og opslugt af en aktivitet. I hverdagssproget beskriver vi ofte denne tilstand som forbundet med oplevelsen af, at tiden bare ”forsvinder”.
Flowoplevelsen er en kompleks mental tilstand, som udover en ændring i tidsfornemmelsen omfatter en række andre oplevelsesmæssige eller såkaldte indre aspekter. Den nedenstående liste af indre aspekter er samlet fra den første beskrivelse af flowteorien i 1975 og opdateret i forhold til senere udgivelser (Csikszentmihalyi, 1975, 2002, 2003).

”Vi lærte det af os selv og ikke bare ved at sidde og få det af vide”
– Elev

De indre aspekter af flow

Mål i sig selv. Aktiviteten opleves som værd at involvere sig i alene for aktivitetens skyld.
Oplevelsen af sammenhængende mål og ikke-modstridende krav. Det står helt klart, hvad man kan og skal for at nå målene.
Sammensmeltning af handling og opmærksomhed. Man er opmærksom på sin handling, men ikke på selve opmærksomheden, idet man ikke ser sig selv som adskilt fra det, man gør.
Samling af opmærksomhed til koncentration. Man samler opmærksomheden og skærper den imod det, man gør lige nu. Opmærksomheden på andre stimuli reduceres, så de ikke forstyrrer.
Tab af selvbevidsthed. Tanker omkring selvet bliver irrelevante – selvet transcenderer (sætter populært sagt sig selv i parentes).
Oplevelsen af kontrol. Man oplever kontrol eller mulighed for at opnå kontrol over egne handlinger og kravene fra omgivelserne.
Tab af tidsfornemmelse. Den mest udbredte oplevelse er, at tiden går hurtigere end forventet.
Oplevet balance mellem udfordring og kompetencer. Man oplever, at de udfordringer, man møder, passer til eller med tiden vil kunne passe til af egne kompetencer.

Man kan ikke kommandere nogen til at opleve flow, heller ikke skoleelever. Hvad man derimod kan gøre, er at indrette forholdene, så de ydre forudsætninger for flow er opfyldt.

De ydre forudsætninger for flow

Flowforskningen har identificeret en længere række af ydre omstændigheder eller forudsætninger, som virker befordrende for flow (Csikszentmihalyi, 2003).

Klare overordnede målsætninger. De overordnede mål er dem, der kommer udefra – for det meste “oppefra” – og bliver pålagt den enkelte. Det er vigtigt, at målene er til at forstå, og at de giver den enkelte en eller anden form for overordnet mening.
Klare individuelle mål. De overordnede mål er ikke i sig selv nok for, at den enkelte oplever flow i arbejdet for at nå dem. Man har også brug for klarhed over, præcis hvad der skal gøres, og hvor godt det skal gøres.
Klare, forståelige og håndterbare regler. Det er vigtigt, at det er klart, hvordan man skal og kan arbejde for at opnå de overordnede målsætninger og individuelle mål.
Kontinuerlig konstruktiv feedback. Løbende feedback på, hvordan man klarer sig, er vigtig for at kunne opnå og avancere i de individuelle mål. Feedback kan i nogle tilfælde ligge i selve arbejdet, eller den kan komme fra en anden person.
Mulighed for balance mellem udfordring og kompetencer. Det er afgørende for oplevelsen af flow, at udfordringen og kompetencerne passer til hinanden. For store udfordringer giver stress, og for små udfordringer giver kedsomhed. I læringsaktiviteter er den rette udfordring ikke en statisk størrelse. Man vil med tiden opøve større kompetence, og så skal udfordringen gerne øges tilsvarende.

Som det fremgår af listen, handler de ydre forudsætninger for flow om at facilitere de rette kognitive og emotionelle tilstande. Indre tilstande vil naturligvis i sidste ende afhænge af den enkeltes anlæg og opfattelse, men disse grundlæggende forudsætninger kan forstås som de bedste vilkår for at komme i flow.

Flow som optimal læringstilstand

Flowtilstanden er optimal for læringsaktiviteter på grund af den koncentration, fokusering og fordybelse, der er en del af det at være i flow. Flowtilstanden udløser transmitterstoffet dopamin, der giver en følelse af velvære, og det medfører, at mennesker er tilbøjelige til at genopsøge aktiviteter, der har bragt dem i flow. Det kalder man også indre motivation, dvs. man er motiveret for en aktivitet på grund af aktiviteten selv. Forskningen viser, at indre motivation er langt mere gunstigt i forhold til læring og udvikling end ydre motivation (Csikszentmihalyi, 2005; Andersen, 2011).

Som nævnt forudsætter oplevelsen af flow en tilpas grad af klare mål og rammer, adækvat feedback og et rimeligt match mellem udfordringer og kompetencer. Specielt balancen mellem udfordring og kompetencer fremhæves som afgørende for sandsynligheden for flow (Csikszentmihalyi og Nakamura, 1999). Årtiers pædagogisk forskning viser imidlertid, at elever og studerende i uddannelsesinstitutionerne ofte oplever enten stress eller kedsomhed i deres skoleliv (Andersen, 2012). Ideen med at søge tilpasning mellem udfordringer og kompetencer er, at flowtilstanden kan opstå på alle kompetencestadier. Lidt forenklet sagt kan man komme i flow, selvom man ikke er specielt kompetent, når bare udfordringerne matcher det, man kan. En læringsproces kan foregå i flow, hvis udfordringerne løbende tilpasses til kompetenceudviklingen. Det illustreres i nedenstående figur.

En person i tilstand 1 og 3 befinder sig i flowzonen. Personen i tilstand 1 har langt færre kompetencer end personen i tilstand 3, men idet kompetencerne i tilstand 1 mødes med en tilsvarende mindre udfordring, opstår kvalitativt den samme gavnlige flowtilstand som ved tilstand 3 – hvor store kompetencer mødes af store udfordringer og skaber flow. Hvis udfordringerne derimod er for store i forhold til kompetencerne, er der risiko for stress (tilstand 2), og omvendt, hvis udfordringerne er for små i forhold til kompetencerne (tilstand 4), kan der opstå kedsomhed. Optimal læring og udvikling af kompetencerne kan foregå i den indtegnede flowzone.

Man kan derfor sige, at det er godt for skoleelevers naturfaglige læring og ønske om at beskæftige sig med naturfag, hvis de jævnligt oplever flow i forbindelse med naturfaglige aktiviteter. Dette er årsagen til, at muligheden for at komme i flow har været et meget væsentligt opmærksomhedspunkt i indretningskonceptet, og at elevernes oplevelse af flow er en af de væsentlige parametre, der skal undersøges i afprøvningen af konceptet.