Den natur faglige metode

Indledning

Skolen og især pædagogikken er under forandring. Lærere og pædagoger anvender nye pædagogikker og undervisningsformer, der sigter mod at skabe aktive læringssituationer, hvor eleverne løser praktiske problemstillinger i samarbejde.
På skolerne eksperimenteres med project based learning, fællesfaglig undervisning, engineering day, naturfagsmaraton, virksomhedssamarbejde, differentieret undervisning, programmering mv. Formålet er at lave en praksisnær undervisning, hvor de kan se meningen med at lære, hvor de oplever en højere grad af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed (Louise Klinge, adjunkt og ph.d.)

natur faglige Den natur faglige metode

”Man lærer også mere hvis man ligesom selv opsøger det… og så kan man måske forklare det til andre, og det lærer man det endnu bedre af.”

– Elev

”Undersøgelser viser at dygtige og professionelle lærere er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen.”

– forsker John Hattie

Den naturvidenskabelige metode – for de store

I alle naturfagene er det et krav, at eleverne skal arbejde undersøgelsesbaseret. Det fremgår af fagformålene for de enkelte naturfag og ‘undersøgelse’ udgør et af de fire kompetenceområder, som er fælles for alle naturfagene i grundskolen.
Den naturvidenskabelige metode er den metode som forskere i naturvidenskab arbejder efter. Udover at dette giver eleverne virkelighedsnære kompetencer, så viser erfaringer at eleverne oplever en højere grad af selvbestemmelse, tro på egne evner og samhørighed med klassekammeraterne.

 

Fremtidens Undervisningsfacilitet I Den natur faglige metode

Eleverne kan enten arbejde induktivt eller deduktivt med den naturvidenskabelige metode.
Når eleverne arbejder induktivt, så begynder de med et forsøg. Ud fra observationerne af forsøget formulerer de en hypotese. Denne hypotese testes ved flere andre forsøg, hvor ud fra de kan lave nogle generaliseringer og dermed formulere en teori.

Når eleverne arbejder efter den hypotetisk-deduktive metode, så følger de nedenstående model:

⦁ Definer spørgsmålet eller problemet
⦁ Indsaml information
⦁ Formuler en hypotese
⦁ Udfør et eksperiment
⦁ Observer og dokumenter
⦁ Konkluder
⦁ Be- eller afkræft hypotesen

Når eleverne har lært at arbejde efter den naturvidenskabelige metode ændrer lærerens rolle sig til at fungere mere som en vejleder end som en, der har alle svarene. Det er nu essentielt at læreren i stedet hjælper med ideudviklingsprocessen, opmuntre, vejleder og hjælper med at finde materialer og informationer.

Få inspiration hertil på www.ungeforskere.dk eller www.klogpånaturfag.dk

NysgerrigPer metoden – for de små

NysgerrigPer metoden er oprindelig norsk og handler om at introducere den naturfaglige metode til eleverne i natur og teknologi undervisningen. De skal lære at undre sig, stille spørgsmål, opstille hypoteser og så undersøge sig frem til viden.

MG 1977 Den natur faglige metode

De skal lære at lægge en plan for, hvad de vil undersøge, indsamle oplysninger og samle op på den viden, de får om et emne. Til slut skal de fortælle andre om deres nye viden.
Metoden handler om, hvordan man kan få undervisningen til at udspringe fra børns egen nysgerrighed omkring, hvordan verden hænger sammen.

Det er en hypotetisk-deduktiv metode, hvor man eftertester hypoteser, der er lavet på basis af observationer. Metoden har seks trin:

⦁ Det undrer jeg mig over
⦁ Hvorfor er det sådan?
⦁ Læg en plan for undersøgelsen
⦁ Ud og undersøg
⦁ Det har jeg fundet ud af
⦁ Fortæl det til de andre

I kan læse mere om metoden her: https://nysgjerrigper.no/ eller deltage i det online efteruddannelsesforløb på www.klogpånaturfag.dk udviklet af Katafonden