Besog fra Frankrig 1 Grønt Besøg fra Frankrig

Billedtekst: Joël NTSONDÉ og administrerende direktør for Højer Møbler A/S, Michael Glibstrup

At Højer Møbler arbejder for at sætte en grøn dagsorden, er ikke kun en kendt sag i Nordjylland. Fredag den 26. april 2019 havde vi fornøjelsen af at byde velkommen til Joël NTSONDÉ, som arbejder med en phD for PSL Research University i Paris vedrørende bæredygtighed. Besøget er en del af Joëls rundtur i Aalborg for at udveksle erfaringer med nordjyske virksomheder samt Aalborg Kommune. Erfaringer som senere skal udmønte sig i udviklingen af en mere komplet cirkulær økonomisk tankegang i den offentlige administration i Paris. Ved samme lejlighed var Joël NTSONDÉ med på et besøg på Vester Hassing skole for at samle erfaringer til, hvordan genbrug kan tænkes ind i skoleindretning og hvordan klasselokaler kan indrettes til at give eleverne mere ansvar og derigennem øge deres motivation.

katederhule vh skole5 Grønt Besøg fra Frankrig
Hule til de små elever, som er udført af genbrugsmaterialer og genbrugsmøbler (gamle skolekatedre) af en lokal socioøkonomisk virksomhed, Råt og Godt.

Vidste du at:
• Højer Møblers ejer, Jens Højer, er formand for NBEN (Netværk for bæredygtig Erhversudvikling Norddanmark).
• Højer Møbler vandt i 2018 et udbud for skolemøbler, der som sin første af sin art var baseret på grønne indkøbsprincipper.
• Højer Møbler arbejder aktivt med FNs verdensmål.