facebook upcycling Nyt liv til skolens gamle kateder
katederhule vh skole5 Nyt liv til skolens gamle kateder

I dag indrettes klasseværelser sjældent med store klassiske katedre, men i stedet med ståpulte eller katederreoler, som skaber mere luft og fleksibilitet i klasseværelsets indretning. Derfor har skolerne ofte katedre til overs, når der nyindrettes klasseværelser. I stedet for at kassere disse robuste møbler, så fik Højer Møbler ideen til at give dem nyt liv ved at ombygge dem til små huler.

Højer Møbler gav ideen videre til deres samarbejdspartner Råt&Godt, som er et socialøkonomisk værksted, der motiverer, styrker og ruster udsatte unge socialt og fagligt til job eller ungdomsuddannelse gennem autodidakt læring og arbejde i deres værksted.

”Råt&Godt er eksperter i upcycling og bygger kun i genbrugsmaterialer. Samtidig er de enormt kreative, og vi var derfor ikke i tvivl om, at de ville være de bedste til at føre ideen ud i livet. ”
fortæller projektleder Mette Lund Petersen

”Som produktionsvirksomhed synes Vi det er vigtigt at tage socialt ansvar. Det ligger i firmaets DNA at tage hensyn til mennesker og hvis vi samtidige kan tage et bæredygtig hensyn og levere et godt produkt har vi taget et skridt nærmere en grønnere fremtid
Fortæller Michael Glistrup
 

Råt&Godt tog opgaven til sig og designede de fineste små huse med et formsprog der ligger op til leg, hygge og fordybelse. Eleverne kan kravle ind i huset og trække sig alene eller to og to, eller de kan kravle op på madrassen på taget, hvor de får overblik over rummet og kan ligge eller sidde med en opgave.  

”Vi håber på at finde på endnu flere af denne slags finurlige produkter i fremtiden. ”
slutter Mette Lund Petersen