Bæredygtigt unge-studiemiljø på Herningvej skole

I september 2018 kunne Herningvej skole indvie deres nye unge-studiemiljø for udskoling. Læringsmiljøet er skabt i et samarbejde mellem Højer Møbler og Herningvej skole, der gerne ville involvere deres 7. klasses elever i istandsættelsen af inventar.

Processen startede med et besøg i Herningvej skolens kælder, som var proppet med gamle skolemøbler der var blevet tilovers igennem tiden. Her fandt vi nogle fede, grønne retro lamper, nogle reoler, der kunne bruges som rumdelere og gamle landkort, der kunne bruges til udsmykning.

Skolen havde i forvejen nogle blå stole, som på grund af deres høje kvalitet stadig holdt sig rigtig godt, men som var umoderne i farverne. 7. klasse fik til opgave at male og ompolstre de blå stole til sort, så de kunne bruges på ny.

gamle værksted Bæredygtigt unge studiemiljø på Herningvej skole

Det gamle pedelværksted blev aktiveret på ny

stolene i rummet Bæredygtigt unge studiemiljø på Herningvej skole

Stolene i rummet blev malet og ompolstret af eleverne i 7. klasse

Med en blanding af nyt og genbrug har skolen nu fået et moderne læringsmiljø med plads til både arbejde og hygge. Se 7. klasses egen video om projektet her: