INNOVATIVE

ZAP CONCEPT

Motiverende landskaber inde som ude

Zap Concept er langt mere end én møbelserie – det er en måde at tænke læringen på. Zap Concept kan, i samspil med skolens øvrige inventar, være med til at skabe motiverende læringslandskaber, der udfordrer elevernes kreativitet og giver dem rum til at udforske deres potentiale og læringsstile. Her handler det om at udnytte inderum såvel som uderum. Alle skolens attraktive arealer kan udnyttes og derved åbne op for mere plads til den enkelte og bedre mulighed for at integrere bevægelse i undervisningen.

Motivation skal der til – læring kommer ikke af sig selv

Hvad gør du, når du skal løse en vanskelig opgave, der udfordrer dig? Du vil sandsynligvis sætte dig et sted, hvor du føler dig godt tilpas? Måske søger du ro og afskærmning, så du ikke bliver forstyrret af andre? Eller måske trives du bedre med udsigt og overblik? Hvis du har muligheden, vil du med sikkerhed forsøge at skabe dig de mest optimale rammer, der motiverer og støtter dig bedst muligt – og det er netop det Zap Concept kan!

Zap Concept er altid under udvikling

Hos Højer forsøger vi konstant at optimere vores viden og ikke mindst vores produktsortiment. Vi følger på tæt hold med i den udvikling, der sker både didaktisk, socialt og politisk, så vi ikke blot rammer ønsker og behov, men så vi hele tiden trækker i retning af bedre trivsel og læring. Baseret på den viden og erfaringer vi henter hjem fra de skoler, der allerede har implementeret Zap Conceptet, er Zap Concept altid under udvikling og udbygges løbende med nye supplerende produkter fra Højer Møbler. Mere information kan desuden findes på www.zapconept.dk.