360° perspektiv

Hos Højer Møbler arbejder vi med indretning, i det vi kalder et 360 graders perspektiv. Ud over at kigge på behovet til møblernes funktion, elevernes bevægelsesmuligheder og hvordan møblerne kan understøtte den pædagogiske og didaktiske rammesætning på skolen, betyder det, at vi i vores indretningsløsninger også forholder os til LYS, LYD, LUFT og FARVER.

LYS

Synet formidler omkring 80 % af alle vore sanseindtryk, og da lys er en afgørende forudsætning for at kunne se, spiller lysets kvalitet en helt central rolle for menneskers oplevelse af verden. Lyset påvirker alt fra læringsprocesser og koncentration til trivsel, perception og fysisk udvikling. Lys kan bruges til at rette opmærksomhed mod én eller flere aktiviteter, som effektiv stemningsskaber når der er brug for ro til fordybelse eller til at dæmpe eller øge aktivitetsniveauet i lokalet. Med andre ord kan lyssætningen ud over at give godt arbejdslys anvendes til i samspil med møblerne at kode rummet til forskellige funktioner.

Vi samarbejder med belysningsfirmaet LITE A/S, som bl.a. er eksperter i belysning til skolemiljøer. 

LYD

Et varieret læringslandskab, med møbler i forskellige højder og materialer, vil ofte kunne gøre en markant forskel for lydbilledet. Sammensætningen af faste og lukkede møbler, bløde materialer og organiske former stopper lyden og skaber et bedre lydbillede. Endvidere skabes der forskellige læringszoner, og samtidig skaber vi PLADS TIL ALLE.

Et varieret læringslandskab inviterer til skiftende siddestillinger, som fremmer indlæring, koncentration, præstation, og arbejdsro. Dvs. de elever der har et højere aktivitetsniveau, ikke forstyrrer de elever, som har behov for mere ro. Derfor er den bedste siddestilling den næste siddestilling.

Støj er selvforstærkende, blokerer for dialog mellem mennesker og er en stressfaktor for både elever og lærere. Stress går hårdt ud over trivsel, koncentration og fordybelse, så der er meget at hente ved at gå akustikken efter i sømmene. Almindelige akustiklofter er sjældent nok til at dæmpe støjniveauet, hvor der eksempelvis er hårde vægge og gulve og højt til loftet. Derfor er der ofte behov for at tænke akustikdæmpende løsninger ind i møbelindretningen.

INDEKLIMA

Et godt indeklima er en forudsætning for menneskers trivsel, koncentration og indlæring. Vi søger altid i vore indretningsløsninger at skabe mere ”luft” i rummet og mere plads til bevægelse. Et godt indeklima er naturligvis optimale ventilations- og temperaturforhold men det er også bevægelsesfrihed.

FARVER

Farver spiller en utrolig vigtig rolle i vores liv. De har evnen til at påvirke vores humør og følelser, ligesom de kan sætte stemningen i et rum og ligefrem forårsage fysiologiske reaktioner. Farverne og deres indbyrdes balance påvirker vores følelsesliv og fællesskaber efter universelle principper, der er hævet over smag, behag og modestrømninger. At et rum er i harmonisk farvebalance betyder, at farverne er afstemte efter hinanden i en tilpas mængde, hvor den ønskede kvalitet, eksempelvis nærvær, tryghed, ro eller kreativitet gives en lille overvægt. Hos Højer Møbler er vi meget bevidste om farvernes påvirkning og arbejder efter forskellige farvestrategier og grundprincipper, der tager højde for de ønsker man har til kodning af rummet.